Praktisk

Her finder du information om billetpriser, åbningstider, parkering og alle mulige andre spørgsmål.

Sådan finder du os

Find vej til museet

Find vej til museet

Hovedindgangen

Indgang, butik, restaurant og parkering:

Kongevejen 100, 2800 Kongens Lyngby

Nordindgangen

Indgang og parkering ved Brede: I.C. Modewegsvej 4, 2800 Kongens Lyngby

Porten er lukket ved nordindgangen, så vi henviser til karrusellen.

Karusellen kan bruges af gæster med årskort og online billetter, der kan komme ind én ad gangen. Karrusellen kan ikke benyttes til barnevogne, store hunde, trækvogne, rolator el.lign.

Til jer med årskort, der plejer at kunne ringe på dørklokken for at komme ind ad porten, må vi desværre meddele, at klokken ikke kan benyttes, så vi henviser til hovedindgangen.

Nordindgangen er kun bemandet i weekender og skoleferier.

Offentlig transport

Tag S-tog Linje E og Linje A til Sorgenfri-station og gå ca. 10 minutter. Linje E kører i hverdagene og Linje A kører i weekenderne.

Bus 184 og 194 stopper lige ved hovedindgangen, Kongevejen 100. Jægersborg-Nærum toget stopper i Brede tæt ved Frilandsmuseets nordindgang.

Der kan forekomme ændringer med offentlig transport. Tjek altid rejseplanen inden dit besøg.

Se Frilandsmuseet på Google Maps her.

Find vej på museet

Find rundt på Frilandsmuseet og Frøsnapperbyen

Entrébillet og årskort

Børn kommer altid gratis ind og du får rabat online.

Spar 10% på din billet online.

  • Under 18 år
    Gratis
  • Voksen
    150 DKK
  • Køb din billet online
    135 DKK

Billetten kan bruges indenfor 1 år fra købsdato.

  • Oplev sæsoner, højtider og hele året på Frilandsmuseet. Og med et årskort får du en masse af fordele oveni.
    Køb årskort
  • Hver sæson arrangerer vi en række værksteder, teater og boder. Prøv det hele til en god pris med et aktivitetskort.
    Køb aktivitetskort

Årskort

Oplev sæsoner, højtider og hele året på Frilandsmuseet. Og med et årskort får du en masse af fordele oveni.Køb årskort

Aktivitetskort

Hver sæson arrangerer vi en række værksteder, teater og boder. Prøv det hele til en god pris med et aktivitetskort.Køb aktivitetskort

Skoler og dagsinstitutioner har altid gratis entré til museet inkl. pædagoger, lærer og ledsagere. Børn under 18 år har altid gratis entré til museet.

  • Nej, vi refunderer desværre ikke din billet. Men når du har købt billetten, har du et helt år til at finde et passende tidspunkt at besøge os.
  • Ja, det kan du. Men husk at opgradere din billet inden du forlader museet. Billetten skal opgraderes indenfor 24 timer. Billetten kan ikke opgraderes online.
  • Med en entrébillet får du adgang til hele Frilandsmuseet - også når der er begivenheder på programmet som fx Frøsnapperfestivallen, påske, halloween, jul og mange andre. Entré er altid gratis for børn under 18 år. Hvis du bliver helt vild med Frilandsmuseet, så kan din billet opgraderes til et årskort indenfor 24 timer.

Åbningstider

Hvornår kan du besøge os i 2026? Bemærk, at vi åbner og lukker museets gårde i den første og sidste time af åbningstiden.

7. til 15. februar

Man - Søn
10:00 - 16:00

16. februar til 27. marts

Man - Fre
Lukket
Lør - Søn
10:00 - 16:00

28. marts til 6. april

Man - Søn
10:00 - 17:00

7. april til 26. juni

Mandag
Lukket
Tirs - Søn
10:00 - 16:00
  • Åbent mandag 25. maj fra kl. 10.00 til 16.00

27. juni til 9. august

Man - Søn
10:00 - 17:00

10. august til 9. oktober

Mandag
Lukket
Tirs - Søn
10:00 - 16:00

10. oktober til 18. oktober

Man - Søn
10:00 - 17:00

19. oktober til 27. november

Man - Fre
Lukket
Lør - Søn
10:00 - 16:00

28. november til 26. december

Man - Fre
Lukket
Lør - Søn
10:00 - 16:00

21. til 26. december

Man - Søn
10:00 - 14:00

Museet er lukket fra den 27. december og frem til vinterferien (uge 7), hvor museet starter en ny sæson.

Parkering

Hvor kan du stille bilen?

Du kan parkere gratis ved Frilandsmuseets hovedindgang på Kongevejen samt på hjørnet af Bjørn Wiinblads Vej og Kongevejen.

Du kan også parkere ved museets nordindgang på adressen I.C. Modewegsvej 4.

Trækvogne

Du kan leje en trækvogn for DKK 30. Vi har et begrænset antal til rådighed, som står ved museets indgange.

Du er velkommen til at medbringe din egen trækvogn.

Årskortholdere får 20% rabat på leje af trækvogne.

Barnevogne og pusleborde

Barnevogne er velkomne på museet. Men du må ikke tage den med ind i museumsbygningerne eller i haverne, da stierne er meget smalle.

Pusleborde findes på toiletter rundt omkring på museet. Spørg i butikken.

Mad og drikke

Køb mad på stedet

Smut forbi Landkiosken eller Bagehuset, hvor der er noget til den lille og store sult.

Medbring din egen mad

Du er velkommen til at spise din medbragte mad på vores hyggelige spisepladser.

Tilgængelighed

Det er vigtigt for os, at du har mulighed for at få detaljeret information, så du kender vores faciliteter på forhånd. Nedenfor kan du finde præsentationer og informationer, så I kan forberede jeres besøg.

Adgang med kørestol

Frilandsmuseets veje er grusbelagte men stabile. Terrænet er kuperet, så det kan være vanskeligt for kørestolsbrugere, men det kan godt lade sig gøre. Det er dog svært at komme ind på gårdspladser og ind i museumsbygningerne med kørestol. Tre museumsbygninger har delvis adgang for kørestole: Kniplehus fra Nr. Sejerslev (nr. 33), gård fra Ostenfeld (nr. 4) og Haubarg fra Ejdersted (nr. 31).

Du kan låne en gratis kørestol. Book kørestolen i forvejen ved at ringe på 41 20 64 55 i museets åbningstid eller kontakt os på [email protected].

Der er handikapparkering ved begge indgange.

AutismGoTo

AutismGoTo har udviklet en præsentation af Frilandsmuseet målrettet mennesker med autisme og alle i deres netværk.

God Adgang

Frilandsmuseet er God Adgang mærket. Du kan læse mere om adgangsforholdene i præsentationerne, som du finder her. Du kan læse om og se billeder af adgangsforholdene ved parkering og indgang, stisystemet, fællesfaciliteterne som museumsbutikken, Landkiosken, Bernhard Olsen Teateret og de 4 handicaptoiletter.

Ledsagerkort

Med et ledsagerkort kan du medtage din ledsager gratis, når du besøger Frilandsmuseet.

Hunde

Hunde er velkomne i snor. Vi beder dog om, at hundene ikke kommer med ind i museumsbygningerne. Servicehunde er selvfølgeligt velkomne - også inde i husene.

Tur med hestevogn

Hestevognture er ikke inkluderet i et aktivitetskort. Du kan betale med MobilePay eller kontanter.

Hestevogn

Hestevognen kører, når der er vejr og rejsende til det i weekender og ferier fra påske til jul. Hvis det regner eller sner, kører hestevognen ikke.

Hestevognsturen koster DKK 35 for børn og DKK 50 for voksne. Hestevognen kører ca. hver halve time til højre for hovedindgangen ved Kongevejen. Turen varer ca. 10-15 minutter.

For private bookinger ring til kusken på tlf. 60 88 01 33.

Hvor er ponyridning?

Vi tilbyder ikke længere ponytræk på Frilandsmuseet.

Ponyerne havde gode rammer og er blevet passet godt på, men i takt med at flere og flere gæster besøger museet, er efterspørgslen på rideture også blevet stor for de små ponyer. Den udvikling vil vi gerne foregribe, og derfor har vi valgt at sige stop, mens legen er god.

Det giver mere plads til museets andre dyr og deres omgivelser. I kan stadig komme helt tæt på vores skønne grise, geder og får, og få en tur i hestevognen, når I besøger os.

Bagage

Du må gerne tage mindre bagage med ind på museet.

Vi har også gratis, aflåste garderobeskabe, hvor din bagage kan være under dit besøg. Du kan låne en nøgle i butikken.

Cykler

Du må ikke tage din cykel med ind på museet.

Børns løbecykler uden pedaler er dog velkomne.

Kontakt os

Hvis du har spørgsmål til dit næste besøg

E-mail

Henvendelser angående glemte sager eller reservering af kørestol: [email protected]

Generelle henvendelser: [email protected]

Telefon

+45 41 20 64 55

Telefontid: tirsdag – fredag kl. 10-12

Indlevering af genstande

Ligger du inde med genstande, som du mener, kan have interesse for Frilandsmuseet, skal du kontakte museumsinspektør Christina Ax.

Vi tager ikke imod genstande uden en forudgående aftale.

Entrébillet og årskort

Børn kommer altid gratis ind og du får rabat online.

Spar 10% på din billet online.

  • Under 18 år
    Gratis
  • Voksen
    150 DKK
  • Køb din billet online
    135 DKK

Billetten kan bruges indenfor 1 år fra købsdato.

  • Oplev sæsoner, højtider og hele året på Frilandsmuseet. Og med et årskort får du en masse af fordele oveni.
    Køb årskort
  • Hver sæson arrangerer vi en række værksteder, teater og boder. Prøv det hele til en god pris med et aktivitetskort.
    Køb aktivitetskort

Årskort

Oplev sæsoner, højtider og hele året på Frilandsmuseet. Og med et årskort får du en masse af fordele oveni.Køb årskort

Aktivitetskort

Hver sæson arrangerer vi en række værksteder, teater og boder. Prøv det hele til en god pris med et aktivitetskort.Køb aktivitetskort

Skoler og dagsinstitutioner har altid gratis entré til museet inkl. pædagoger, lærer og ledsagere. Børn under 18 år har altid gratis entré til museet.

  • Nej, vi refunderer desværre ikke din billet. Men når du har købt billetten, har du et helt år til at finde et passende tidspunkt at besøge os.
  • Ja, det kan du. Men husk at opgradere din billet inden du forlader museet. Billetten skal opgraderes indenfor 24 timer. Billetten kan ikke opgraderes online.
  • Med en entrébillet får du adgang til hele Frilandsmuseet - også når der er begivenheder på programmet som fx Frøsnapperfestivallen, påske, halloween, jul og mange andre. Entré er altid gratis for børn under 18 år. Hvis du bliver helt vild med Frilandsmuseet, så kan din billet opgraderes til et årskort indenfor 24 timer.